Hjælp til senfølger efter for tidlig fødsel

Jeg tilbyder vejledning og støtte til både forældre og fagpersoner, når barnet har brug for hjælp til at finde ro, udvikling og trivsel i hverdagen efter indlæggelse.

Er du i tvivl, om dit barn viser tegn på senfølger, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Har dit barn haft en svær start på livet?

Er dit barn født for tidligt og/eller med lav fødselsvægt og har måske gennemgået adskillelse, indgreb og indlæggelse? Oplever du, at dit barn har det svært derhjemme, i institutionen eller i skolen, og at de udfordringer, du møder, kan være svære at forstå og håndtere i hverdagen?

Når nye udfordringer opstår – længe efter fødslen

Når dit barn har været igennem en svær start på livet, kan der opstå nye, uforudsigelige udfordringer, som du måske ikke var forberedt på.

Mange forældre til for tidligt fødte børn står over for senfølger, som kræver særlig opmærksomhed og støtte for at sikre en sund udvikling.

Jeg er her for at hjælpe dig og dit barn

Jeg tilbyder praktisk vejledning til forældre til børn med senfølger, med konkrete råd og strategier til at håndtere hverdagens udfordringer.

Jeg hjælper dig med at forstå dit barns reaktioner og vejleder dig i at skabe en struktureret hverdag med de rette inputs, så dit barn trives og udvikler sig bedst muligt.

Jeg tilbyder også hjælp i kommunikationen med fagfolk som lærere, pædagoger og socialrådgiver, så dit barn får den nødvendige hjælp og støtte.

Ved behov henviser jeg til relevante terapeuter og behandlere.